Finnair indgår ”aktiespil” med sine piloter

2019/08/defaultmain.jpg2019/08/defaultmain.jpgpilot-trainingLUFTFART: Forliget mellem piloterne og Finnair giver en besparelse for flyselskabet på ca. 130 mio. kr. om året, og piloterne får en chance for at tjene op til 10 procent på lønnen i en fireårig periode, afhængig af aktiekursen.

Første lykkedes det Finnair at få en ny overenskomst igennem med kabinepersonalet – med undtagelse af Hong Kong-ruten – på 115 mio. kr. om året mod en garanti om ikke at udlicitere yderligere.

Derefter er det lykkes at strikke en ret så kompliceret plan sammen for ca. 700 piloter, som reelt de næste fire år kan konverteres til en besparelse på ca. 130 mio. kr. om året for flyselskabet.

Hvad piloterne så får ud af det, når belønningen skal falde foråret 2019, er ikke helt så enkelt. Det minder nærmest om et spil med aktier uden, at de af den grund bliver aktionærer.

Men resultatet er linket til aktiekursen, som skal mere end fordobles i forhold til den nuværende kurs for, at det maksimale beløb udbetales til piloterne om godt fire år, nemlig ca. 24 mio. euro. Det vil til gengæld være ensbetydende med en lønforhøjelse på ca. 10 procent. Men her og nu sker der ingen ændringer.

”Med en sådan incentive plan med piloter, er vi klar til at møde konkurrencen langt stærkere end tidligere. Det samlede beløb vi sparer allerede fra det kommende år på flyvende personale såvel i cockpit som i kabinen, bringer vores enhedsomkostninger ned i et niveau, hvor vi kan matche andre,” siger Finnairs adm. direktør Pekka Vauramo.  Det er en betingelse for overlevelse.

Det understreges, at incentive-programmet ikke påvirker aktiekursen eller er et udtryk for, hvor kursen skal ligge de næste fire år. Håbet er formentlig, at den vil stige betydeligt mere end forudset i personaleaftalen. I så fald tjener både flyselskab, ansatte og aktionærer på ordningen.