Finnair og hotelkæde i samarbejde

2019/08/defaultmain.jpgFinnair kabinepersonale business serving madHOTELLER: Finnair er store på Asien, hvor hotelkæden Accor er blandt de førende. Derfor indgår Accors loyalitetsprogram, Club Accorhotels, nu globalt samarbejde med Finnair Plus.

Aftalen omfatter begge selskabers loyalitetsprogram, Le Club Accorhotels og Finnair Plus, og indebærer, at programmernes medlemmer kan anvende optjente point til enten hotelovernatninger eller flybilletter. 2.200 Accor-hoteller verden over er tilknyttet til Le Club Accorhotels.

”Accor og Finnair har en meget naturlig tilknytning til hinanden. Finnair er førende på flyrejser fra Norden til Asien, hvor Accor er en af de største hotelgrupper med hotelkæder som Sofitel, Pullman, Mgallery, Grand Mercure, Novotel, Mercure og Ibis,” siger salgschef for Accor i Norden, Jan Birkelund. Accor har ingen hoteller i Danmark.