Fire bud på Czech Airlines

Air France-KLM, Aeroflot, det private investeringsselskab Odien og et konsortium bestående af Czech Unimex Group and Travel Service har alle budt på flyselskabet, og man venter den kommende køber udpeget senest i september.

 

Den tjekkiske regering sælger 91,5% af aktierne i flyselskabet samtidig med, at den globale krise ser ud til at ramme endnu hårdere end oprindeligt antaget.  Analytikere forventer salget af det relativt lille flyselskab, der trækker med store leasingudgifter, kan indbringe i omegnen af USD 255 millioner.

 

Køberne skal forpligte sig til at fastholde selskabets nationale identitet og sikre, at selskabet ikke mister sit internationale rutenet. Det kommer formentlig til at betyde, at udenlandske købere skal alliere sig med tjekkiske interessenter for at opnå bilaterale landingsrettigheder.

Skrevet af Flemming Juul