Firmaer promoverer København som grøn by

Passagerbro i Københavns Lufthavn med budskabet fra BMW, Crowne Plaza og Sixt Biludlejning.

Passagerbro i Københavns Lufthavn med budskabet fra BMW, Crowne Plaza og Sixt Biludlejning.

TURISME: Usædvanlig kampagne i Københavns Lufthavn fremhæver København som miljøvenlig by – sponseret de næste to år af BMW, Crowne Plaza-hotellet i København og Sixt Biludlejning.

På 10 passagerbroer i Københavns Lufthavn siger de tre samarbejdspartnere: ”Welcome to the Green City of Copenhagen.”

”Det er en dyr promotion, hvor vi fokuserer på at dæmpe CO2-udledning med udlejning af elbiler – BMW regnes som verdens mest bæredygtige bilmærke, op mod 98 pct. af BMWs nye elbil, i3, kan genanvendes,” siger Allan Agerholm, adm. direktør for Crowne Plaza-hotellet i Ørestad til standby.dk, han tilføjer: ”Elbiler udvikler sig hele tiden, de første var håbløse.”