First Hotels i Island

First Hotel AldaAlda Hotel i Reykjavik er First Hotels første hotel udenfor Skandinavien. Det slutter sig til kæden fra februar. Hotellet slog dørene op i juni i fjor og etablerede sig hurtigt som et af Nordens bedste hoteller.

First Hotel Alda scorer 4,8 point (ud af fem) på TripAdvisor; Højest af alle luksushoteller i Nordens hovedstæder.

”Det er stort for os. For det første viser overtagelsen, at vores koncepter fungerer udmærket også udenfor Skandinaviens grænser. Desuden får vi et af Nordens allerbedste hoteller i porteføljen”, siger Roar Ingdal, adm. direktør i First Hotels.

First Hotel Alda har haft en tæt dialog med First Hotels i flere måneder og er tilfredse med at blive en del af hotelkæden fra februar: ”Det er et samarbejde, som passer begge parter perfekt. Mens vi har et fantastisk produkt med topmotiverede medarbejdere, har First Hotels den viden, distribution og det salgsapparat, der skal til for at nå ud til et større marked”, siger Snorri Thors, hoteldirektør på First Hotel Alda.

Inklusiv First Hotel Alda består hotelkæden nu af 57 hoteller; 35 i Sverige, 13 i Danmark, otte i Norge og et i Island.

First Hotels Alda har 64 værelser midt i Reykjavik i gaden Laugavegur og byder blandt andet på motionslokale, Spa, bar, og en fantastisk udsigt til bjergene.