Flere danskere boede på bomberamt hotel

En af de fire danskere som boede på Hotel Marriott savnes fortsat. Det bekræfter Klavs A. Holm Udenrigsministeriets ambassadør for offentlighedsdiplomati søndag.??

 

De fire danskere er ifølge Klavs A. Holm alle ansat på den danske ambassade i Islamabad og boede på hotellet.?To af danskerne slap uskadt, mens en tredje er udskrevet fra hospitalet efter at være blevet behandlet for lette kvæstelser, mens den sidste eftersøges blandt de sårede.?

 

Ifølge Klavs A. Holm er der sendt en række eftersøgningshold rundt på hospitaler for at finde ud af, hvad der kan være sket danskeren.?Indsatsen koncentrerer sig om de fire hospitaler, hvor hovedparten af de 250 sårede fra angrebet er indlagt.

 

Myndighederne i Pakistan kunne søndag fastslå, at mindst 53 mennesker mistede livet, da en lastbil med 600 kilo sprængstof røg i luften foran Hotel Marriott i Islamabad.

 

Pakistans regering giver terrornetværket al-Qaeda og deres våbenbrødre i Taliban skylden for det blodige attentat i lørdag.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen