Flere DSB-passagerer, men mindre overskud

Adm. direktør Flemming Jensen, DSB.

Adm. direktør Flemming Jensen, DSB.

DSB kom ud af 2015 med et overskud før skat på 580 millioner kroner. Det svarer til niveauet året før når en række engangsomkostninger regnes ind.

Det fremgår af årsrapporten, hvor DSB oplyser, at der for første gang siden 2012 udbetales udbytte til ejeren – som er statskassen gennem Transportministeren. Udbyttet bliver på 173 millioner kroner. Dertil kommer 101 millioner, som lægges i en politisk aftalt pulje til kollektiv transport, skriver finans.dk.

DSB havde i 2015 en vækst i antal passagerer på knap 2%. Den fremgang er trukket af S-togene og regionaltrafikken. Til gengæld faldt antal togrejsende over Storebælt – især på grund af forsinkelser under sporarbejder på Fyn.

”Selv om DSB fik flere kunder end i 2014, faldt billetindtægterne med 4%. Færre lange rejser har medført lavere gennemsnitspriser”, skriver DSBs adm. direktør Flemming Jensen i regnskabsmeddelelsen.

I 2015 er den rentebærende gæld nedbragt med 2,2 milliarder kroner til 7,2 milliarder. Ledelsen forklarer den markante nedbringelse med, ’at DSB afskriver mere på det eksisterende materiel end der investeres i nyt’.

DSBs bestyrelsesformand Peter Schütze: ”Det er lykkedes at opnå et tilfredsstillende resultat i et vanskeligt år med store sporarbejder. Vi har klargjort organisationen til de nødvendige investeringer i nyt materiel de kommende år”.

x

Læs Også

Turismenyheder.dk skriver

Hotellers indtjening presset – Rygepolitik på skilte overalt – Tivoli fik overskud – Kulturforlig på plads – Arne Jacobsen i Kolding – Eminem i Parken

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.