Udvalget af afgange mellem de nordiske lufthavne og USA bliver større end nogensinde i den kommende sommerfartplan for 2011. Der lægges op til 17 forskellige ruter fra lufthavnene i København, Stockholm, Oslo, Helsingfors og Keflavik.
Også på ruter, som tidligere kun har været betjent af SAS, melder de amerikanske flyselskaber sig ind i kampen om at få fyldt sæderne. Samtidig bliver konkurrencen fra Icelandair hårdere.
Icelandair vil betjene flest afgange fra Norden til USA, med i totalt 41 planlagte afgange om ugen begge veje. SAS vil alligevel kunne flyve flere passagerer på sine 35 ugentlige afgange – selskabet operer med større fly end islændingene på strækningen.