Flere på nettet fra Norwegian-fly

Men nu er antallet af surfende rejsende steget. I dag har Norwegian gratis surf på ti fly og i slutningen af året vil det findes på 30 fly, halvdelen af selskabets fly, skriver dn.se.

 

”Vi har set at trenden holder sig og at internetforbruget stiger. Mellem 60 og 70% af passagererne kobler sig op”, siger Åsa Larsson, presseansvarlig på Norwegian.

 

Norwegian har besluttet sig for at tilbyde gratis opkobling indtil videre – i hvert fald året ud. Til november starter SAS sin WiFi-satsning.

 

”Vi har endnu ikke truffet beslutning om, hvordan det skal være – om det skal koste penge eller ej – men vi ser på forskellige muligheder for, hvordan det skal indgå som en del af flyrejsen”, siger Anders Lindström, presseansvarlig på SAS.

 

Det er først ombord på selskabets Boeing 737, at SAS vil tilbyde WiFi og især på flyvninger til Paris, Frankfurt og London, men også mellem de skandinaviske hovedstæder.

 

Skrevet af Flemming Juul