Flere passagerer hos Europas ruteflyselskaber

I alt havde 31 af de 35 AEA-selskaber i 2011 samlet 363 millioner passagerer, en stigning på 24 mio. i forhold til 2010, den gennemsnitlige load factor endte på 77,3 pct.
De 31 er de flyselskaber, der hidtil har oplyst deres forening, AEA, om deres passagertal for sidste år.

 

Passagertallene vil give AEA-medlemmerne et overskud på over ti milliarder kroner, anslår foreningen.

 

AEA-medlemmerne, der tæller store ruteflyselskaber som Air France, British Airways, Lufthansa og SAS, har i alt 2.670 fly, der betjener 650 destinationer i 167 lande verden over med 11.100 daglige fly. AEA-selskaberne har 405.000 direkte ansatte og omsætter årligt for over 645 milliarder kr.
 

Skrevet af redaktionen