Flere passagerer i Danmarks største lufthavn

Trods lukningen af det danske luftrum i begyndelsen af andet kvartal som følge af det islandske vulkanudbrud, fastholder Københavns Lufthavn forventningerne til årets resultat.

 

Passagertallet i København steg 11,4 % i første kvartal, en stigning på 7,4 % sammenlignet med første kvartal sidste år. ”Vi har stigning i passagerer i første kvartal. Antallet af indenrigspassagerer steg næsten 30 %. Stigningen på 5,2 % i transferpassagerer viser, at samarbejdet med SAS om at reducere transfertiden har båret frugt,” siger Brian Petersen, adm. direktør i Københavns Lufthavn.

 

Fra Billund meldes, at lukningen af det danske luftrum pga. askeskyen skønnes at have kostet lufthavnen 45.000 passagerer i april. Billund havde i april et passagertal på 137.975 – 18 % færre end samme måned i fjor.

 

Der var 90.495 passagerer på udenrigsruterne, 9.076 passager på indenrigsruterne og 37.075 charterpassager.

 

Skrevet af Redaktionen