Regeringen vil som en del af sit landdistriktsudspil udvide forsøgsordningen for kystnære turismeprojekter. Byggerier i forsøgsordningen er dog før stødt på grund, og en turismeprofessor kalder ordningen historieløs.
I sidste uge lancerede regeringen sit nye landdistriktsudspil under titlen “Sammenhæng og balance: Frihed, fremtid og muligheder i hele Danmark.” Med udspillet vil regeringen blandt andet give en hjælpende hånd til kyst- og naturturismen i Danmark.
Det forsøger man blandt andet at gøre ved at udvide den forsøgsordning under Plan- og Landdistriktsstyrelsen, som gør det muligt at fravige regler, der under normale omstændigheder stiller krav til, at der skal være en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for at bygge kystnært.
Mens der oprindeligt var plads til seks kandidater i ordningen, lægger regeringen nu op til, at der udbydes yderligere ti forsøgstilladelser til projekter. Selve forsøgsordningen er dog ikke ny, og den har før i tiden været en blandet landhandel, hvor projekterne ikke altid er blevet til virkelighed.
Visioner døde undervejs
Egentlig er ordningen en fortsættelse af en ordning, der blev søsat i 2015, hvor 10 projekter blev udvalgt til at være med i forsøget, som var spredt geografisk i hele landet.
Projekterne fik fem års dispensation til at foretage kystnære byggerier. Iblandt var badelande, hoteller og ferieboliger, men det var ikke alle projekter, som overlevede vejen fra plantegning til færdigt byggeri.
Et øhavscenter i Christiansminde, en Aquapark på Møn og et nyt klithotel i Løkken er nogle af de projekter, som ikke er ført ud i livet endnu. Derfor vækker det undren hos professor i turisme Janne Liburd fra Syddansk Universitet, at regeringen ikke lader til at have lært af forrige forsøgsordning.
“Det er et historieløst udspil, der handler om tiltag ude i vores fælles arvesølv, som kystområderne er, og som jo allerede er fejet af bordet en gang. Det er en mangel på respekt for, at man i mange år gennem planloven har arbejdet for at passe på vores danske kyster, så der fortsat er adgang for alle, og de ikke bare forbeholdes de få,” siger professoren til Ritzau.
Hun bakkes op af Danmarks Naturfredningsforening, mens Landdistrikternes Fællesråd omvendt er begejstrede for de udviklingsmuligheder, som forsøgsordningen åbner op for.
Projekt har styrket overnatningen på Vestkysten
For turismen er det heldigvis ikke alle projekterne, som aldrig blev til noget, da den hidtidige forsøgsordning blev søsat. De seks forsøgstilladelser, som oprindeligt var sendt i udbud i år, var egentlig et genudbud af de projekter fra 2015, som aldrig blev til noget.
Men ved Vestkysten kan den seneste forsøgsordning direkte ses i statistikkerne. Lalandia Søndervig, som var en del af den oprindelige ordning, og som for første gang slog dørene op i 2022, har nemlig sat positivt aftryk på overnatningstallene på Destination Vesterhavet.
Destination Vesterhavet har således tidligere oplyst, at det store feriecenter har givet en markant vækst i antallet af feriehusovernatninger i første halvdel af 2023. Således er antallet af overnatninger i perioden steget med 130 procent sammenlignet med 2022, hvilket svarer til 193.000 flere overnatninger. Alt i alt var der i 2023 rundt regnet 400.000 overnatninger i ferieparken, fremgår det af Parken Sport & Entertainments årsrapport. Koncernen ejer Lalandia-kæden.
Relaterede artikler:
Stor fokus på turismen i nyt landdistriktsudspil

STANDBY.DK Nyt om rejser


