Flere rejser til Danmark

københavn-turisme-turistI maj kom over 2,5 millioner til Danmark via Københavns Lufthavn – 10,8% flere end samme måned sidste år. Det er især flere turister på besøg i Danmark, der trækker væksten.

I årets første kvartal kom 27,2% flere turister Danmark via Københavns Lufthavn: ”Når flere rejser til Danmark, skaber det fremgang og flere arbejdspladser i turistsektoren i hele landet. Danmark er godt forbundet til resten af verden, og det seneste år er tilgængeligheden styrket markant. Det er især sket ved nye ruter til CPH og langt flere flyafgange. Det gør det lettere for turister at finde en afgang, der passer til deres planer”, siger Thomas Woldbye, adm. direktør i Københavns Lufthavn.

De fleste kommer fra europæiske lande, og netop Europa-trafikken er i maj steget med 207.052 personer sammenlignet med samme måned i 2015. Men også den interkontinentale trafik stiger markant, og lå i maj 12,2% over sidste år.

”De flere end 30 direkte interkontinentale ruter betyder, at flere turister og forretningsrejsende langvejs fra let kan komme til Danmark. Når Norwegian og SAS i foråret åbnede direkte ruter til Boston, så åbnede det et nyt marked og giver flere amerikanere mulighed for at komme hertil”, siger Thomas Woldbye.

År til dato er trafikken i Københavns Lufthavn steget med 11,5% og i alt 10.947.321 har benyttet lufthavnen i årets fem første måneder.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.