Flere SAS-forbindelser

Forbedringen i Københavns Lufthavn betyder, at minimumtiden ved flyforbindelser reduceres fra 40 til 30 minutter. Desuden effektiviseres bagagehåndteringen, og SAS får sit eget område, hvor alle SAS’ fly samles ved siden af hverandre.

”Det betyder, at rejsende til og fra for eksempel Norge via København slipper for at stresse over lange afstande for at nå sin flyforbindelse videre. Specielt er vi glade for, at hele 43 nye attraktive forbindelser videre nu bliver tilgængelige for vores passagerer, noget som gør SAS’ netverk endnu bedre”, siger salgs- og markedsdirektør for SAS i Norge, Stein Bemer.


Rejsende til og fra Oslo, Stockholm, Bergen, Göteborg og Stavanger, som er blandt de destinationer som regnes blandt ’BIG6’, kan nyde ekstra godt af effektiviseringen i lufthavnen, der har en ambition om at blive verdens bedste transfer-lufthavn. I løbet af året vil samarbejdet udvides til også at gælde ikke-Schengen destinationer.

Skrevet af Flemming Juul