Flere sov på danske hoteller i september

2019/08/defaultmain.jpgSeptember blev en god måned for de danske hoteller. Beregninger fra Horesta baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af overnatninger steg knap 50.000 i forhold til samme måned i fjor – en fremgang på 4,4%. Udsigt til årsrekord.

Hovedparten af fremgangen kom i hovedstaden, som havde 38.900 flere overnatninger. I provinsen var det Region Midtjylland, som klarede sig bedst med en fremgang på 10.800 overnatninger, mens Region Nordjylland som den eneste region oplevede tilbagegang på 3.500 overnatninger.

September gav pæn vækst både i antallet af forretnings- og ferieturister. Forretningsturisterne lagde 3,4% flere overnatninger i september i år end i samme måned sidste år, mens ferieturisterne øgede antallet af overnatninger 6%, oplyser Horesta.

Særligt vækst var der i antallet af gæster fra Danmark, Storbritannien, Tyskland, USA, Kina og Italien. Fremgangen for Italien på hovedstadshotellerne skyldes primært Champions League-kampen mellem FC København og Juventus, der får stor del af æren for væksten på 2.700 italienske overnatninger.

I de første ni måneder af 2013 har de danske hoteller haft fremgang på 3,7% i forhold til 2012 og er dermed på vej mod et nyt rekordår efter fremgang i 2010, 2011 og 2012, noterer Horesta.