Flere turister til Frankrig

Atout Frances team i Danmark, fra venstre Kasper Larsen, Christine Aby, Benoit Chollet, Birgitte Bigum, Helle Svaneborg og Caroline Dal´lin.

Atout Frances team i Danmark, fra venstre Kasper Larsen, Christine Aby, Benoit Chollet, Birgitte Bigum, Helle Svaneborg og Caroline Dal´lin.

TURISME: Det var et af emnerne i den franske turistchef Benoit Chollets velkomsttale til de mange fremmødte til Atout Frances nytårskur.

Turismen har altid spillet en stor rolle for Frankrig, da den repræsenterer omkring 10 procent af bruttonationalproduktet og sikrer beskæftigelse til omkring to mio. mennesker. Landet er den førende turistdestination i verden med omkring 83 mio. besøgende turister.

Nu ønsker den franske præsident Francois Hollande flere turister. Han har gjort turismen til en national affære. Trods sine mange turister, indtager Frankrig kun tredjepladsen, når det drejer sig om turistindtægter, og landet taber markedsandele. Som et led i bestræbelserne på at øge antallet af turister har præsidenten indkaldt til en konference om turisme.

De lokale kontorer for Atout France i hele verden er blevet bedt om at udsende spørgeskemaer til alle modtagere af kontorernes nyhedsbreve. De indkomne svar vil så, på konferencen i foråret, blive evalueret for at finde forbedringer til, at landet også kan blive placeret i toppen af listen af lande med de største turistindtægter.