Flest skiskader i Østrig i uge 7

Frankrig og Italien på de næste pladser i den meget foreløbige rapport over skader indberettet til Europæiske ERV om skolerne vinterferie.

Det er for tidligt allerede nu at få et totalt overblik over hvor mange, og hvordan danskere på skiferie i den store uge 7 slap fra deres vinterferie på de udfordrende ski-strækninger i Norge og Sverige samt i Alperne.

En strømpil er det muligt at danne sig efter tal som standby.dk har fået fra Europæiske ERV. Sammenlignet med sidste år, i samme uge, er det fortsat Østrig med op mod halvdelen af alle skader, efterfulgt af Frankrig og Italien, som tegner sig for hovedparten..

Meget apropos er det også her de fleste danske unge – og ældre – har valgt at holde vinterferie. Norge ligger pænt nede i rækken med 11 procent af skaderne, Sverige med fem procent. Igen en naturlig følge af, at langt flere danskere holder vinterferien i Norge end i Sverige.

Og hvor er det så, at de aktive skiløbere bliver såret, når det går galt? Det er fortsat en brækket hånd eller finger med 44 procent af skaderne. Derefter følger brækket håndled, og først derefter lårben og underben.

Heldigvis har der kun været ganske få tilfælde af kraniebrud eller hjerneskader i det hele taget.

Først når den samlede overigt er indhentet, og uge 8 er kommet med, kan man bedømme, om der er flere eller færre skader i forhold til skoleferierne sidste år.