Flyene forurener dobbelt så meget som i 1990

Connie Hedegaard.

Connie Hedegaard.

FLYAFGIFT: EU-kommissær Connie Hedegaard fortsætter sin kamp for betaling af CO2 udslip. Ganske vist tabte hun på det globale plan, men hun forventer ikke problemer med at gennemføre afgifterne over Europa.

Der kom ingen global CO2 afgift for selskaber uden for EU i denne omgang. Måske i 2020, som i givet fald vedtages af ICAO i 2016.

Men det får ikke den danske EU-kommissær til at give op. Kan man ikke få afgifter af flyselskaber fra USA eller Kina, kan man da i hvert fald få det af de europæiske selskaber – håber hun. Men rundt om i EU-landene vokser modstanden.

Til international presse siger hun: ”Luftfartsselskaberne skal også bidrage. Deres CO2 udslip er fordoblet siden 1990 (formentlig op grund af mere end dobbelt så mange fly, red.) Jeg er ikke i tvivl om, at vi vil få opbakning fra både Parlamentet og Kommissionen i marts næste år.”

Selv om Connie Hedegaard tabte klart på ICAO’s møde og måtte acceptere, at ikke- EU selskaberne ikke skal betale CO2 afgift til EU for flyvningen af hele strækningen fra for eksempel New York eller Beijing til europæiske lufthavne. Som oprindeligt forlangt.

Et krav, der var ved at udvikle sig til en handelskrig. Om det lykkes EU nu at kræve afgift for den korte strækning fra oversøisk destination fra EU’s grænser og frem til bestemmelsessteder vides ikke.

Hvis ikke – det er det sandsynlige – er der tale on en unfair konkurrence mellem EU’s flyselskaber og oversøiske selskaber, selv om strækningerne er korte. Og sådan noget kan EU ikke lide.