Flykaprer bag bombetrussel mod Norwegian

norwegian Boeing B737FLYSELSKABER: Russisk mand stod fredag bag en bombetrussel, der tvang et Norwegian-fly fra København til Oslo til at sikkerhedslande i Göteborg. Russeren kaprede i 1993 russisk indenrigsfly for at komme til Sverige.

Lørdag var manden bag bombetruslen mod Norwegian-flyet identificeret. Ifølge svensk politi kaprede han i 1993 et russisk indenrigsfly på vej fra Sankt Petersborg og fik det fløjet til Stockholms Arlanda-lufthavn, skriver det svenske nyhedsbureauet TT.

Manden kaprede det russiske indenrigsfly med 82 passagerer. Med to håndgranater tvang han flyet til Arlanda. Med ombord var også hans hustru og parrets 1-årige datter. Parret kom fra Baku i Aserbajdsjan og ville fra Sverige til USA. Svenskerne udleverede ham et halvt år senere til Rusland, hvor han fik 12 års fængsel for kapringen.

I fredags var manden passager på Norwegian-flyet fra København til Oslo. Han fortalte kabinepersonalet, at han havde placeret bombe i flyets lastrum.

Bombeeksperter med hunde gennemsøgte flyet, og politiet kunne ved 22-tiden fredag aften meddele, at der ikke var fundet nogen bombe. De 94 passagerer fik lov til at gå tilbage og hente deres ejendele, som de havde efterladt under den hurtige evakuering og kunne fortsætte deres rejse med et andet fly.

Manden er nu sigtet for luftfartssabotage, skriver Ritzau.