Flyselskaber advarer om kaos ved OL

I brevet til myndighederne skriver topchefer for British Airways, British Midland (som BA står foran at købe), Easyjet og Virgin Atlantic, at tiden er ved at løbe ud for at indføre nødvendige ændringer, der kan klare den forventede stigning i flytrafikken i forbindelse med OL.

Der forventes 700.000 tilrejsende til London i forbindelse med OL, der begynder 27. juli.

 

“Som det ser ud nu er der alvorlig risiko for massive forsinkelser ved alle London-lufthavnene med mindre der tages omgående aktion,” skriver flyselskaberne ifølge Reuters.

 

De henviser bl.a. til, at London Heathrow allerede burger 99 % af sin kapacitet – og at den næststørste lufthavn, Gatwick, er i højeste omdrejninger i sine myldretider.

 

Engelsk erhvervsliv og flyselskaber har længe ønsket, at Heathrow har brug for en tredje start- og landingsbane for at opfylde stigende efterspørgsel. Ønsket er dog blevet afvist af regeringen med hensyn til at en sådan vil give store miljømæssige konsekvenser.

 

Torsdag i sidste uge betegnede Willy Walsh, koncernchef for International Airlines Group (IAG), der ejer BA og Iberia, den britiske luftfartspolitik med et stort rod.

 

I brevet til myndighederne peger flyselskaberne på seks områder, hvor der bør sættes ind inden OL begynder.

De ønsker bl.a. større områder frigivet, hvor ankommende fly kan være i holding inden de kan lande i London-lufthavnene. Ligeledes ønsker de flere ind- og udflyvningsruter til og fra lufthavnene.

 

De henviser til, at den engelske flyveledelse havde udpeget yderligere fem holdning-områder i det sydøstlige England, men at disse forslag var blevet afvist af det britiske luftfartsvæsen.

 

Parterne – flyselskaberne og myndighederne – mødes torsdag i denne uge.

Skrevet af redaktionen