Flyselskaber får grønt lys

air-new-zealand-B787-9Med en netop landet tilladelse til samarbejde fra New Zealands transportminister, kan de to Star Alliance-selskaber, Air New Zealand og Singapore Airlines, indlede alliance-samarbejde.

Med tilladelsen i hus fra såvel myndigheder i Singapore som i New Zealand kan de to flyselskaber nu lette med det samarbejde, de præsenterede i januar i år.

Samarbejdet vil betyde et øget antal flyvninger mellem New Zealand og Singapore samt bl.a. codeshare på hinandens fly.

Som led i samarbejdet genoptager Air New Zealand sin rute mellem landets største by, Auckland, og Singapore. Omvendt vil Singapore Airlines for første gang begynde at betjene New Zealand med sine Airbus A380, verdens største passagerfly.