Flyselskaber skal dække i fem døgn

strejke københavns lufthavnLUFTFART: Når det gælder en askesky eller tsunami, hvis det står til Europaparlamentet i et lovforslag fra EU, men det gør det ikke.

EU vil forbedre passagerers rettigheder i tilfælde af forsinkelser, hvad enten det skyldes flyselskabet selv eller udefra kommende begivenheder. Derfor har EU Kommissionen udarbejdet et lovforslag, som i går var til behandling i Europa Parlamentet, som strammede op i forbrugernes interesse.

Kommissionens forslag har taget højde for flyselskabernes helt uberegnelige situation, når nogle passagerer hindres i at komme hjem ved store naturbegivenheder, som askeskyer fra Island og tsunamier i Fjerne Østen. Her har der været megen strid med forsikringsselskaber og flyselskaber om længden af betaling for ophold på hotel etc.  Forslaget kræver tre døgns betaling i lignende tilfælde, men Parlamentet forhøjede det i går til fem døgn. Til flyselskabernes store ærgrelser.

Hvad angår kompensation for forsinkelser foreslår Kommissionen erstatning efter fem timer, mens Parlamentet vil have, at det sker efter tre timer (ved flyvninger på mere end 3.500 kilometer). Typisk oversøiske ruter.

”Det er faktisk en historie om David mod Goliat,” sagde et medlem Georges Bach fra Luxembourg. ”Vi vil have bedre og flere rettigheder for forbrugerne. Kun to procent kræver rent faktisk kompensation i dag. Nu skal det være mere klart, hvad passagerer kan gøre, og hvordan de kommer igennem,” tilføjede han.

Det skal blandt andet ske ved, at der altid er personale fra flyselskabet i nærheden til at oplyse om rettigheder og muligheder. Især et vink med en vognstang til lavprisselskaberne.

Om det bliver den endelige lov i EU vides først, når Ministerrådet mødes i marts for endelig vedtagelse af den ny lov, som selvsagt kun gælder for flyselskaber i EU.