I morgen har den nye film ”Hobbitten, en uventet rejse” verdenspremiere i New Zealand. For at reklamere for filmen, der er optaget i New Zealand, har landets flyselskab malet langrutefly med figurer fra filmen.
En Boeing 777 fra Star Alliance-medlemmet Air New Zealand er blevet påmalet en række figurer fra den kommende hobbit-film.
Flyet har netop gennemført en rundtur på selskabets eksisterende rutenet; først fra Auckland i New Zealand til Los Angeles, derfra til London og så samme vej tilbage.
De to næste film om hobbitterne får premiere i 2013 og 2014, filmene bygger på Tolkiens roman og foregår tidsmæssigt før den anden trilogi om Ringenes Herre.
Også Hobbit-filmene er instrueret af Sir Peter Jackson og primært optaget i hans smukke hjemland, New Zealand.