Flyvende start for ny SAS app

foto_743495hI starten af måneden lancerede SAS sin nye app der giver adgang til billetbookning, check-in og sædevalg fra smartphone. Den er allerede downloaded over 100.000 gange.

Med app’en fortsætter SAS med at udvikle løsninger, som gør rejsen enklere for kunderne. ”Vi er meget glade for den positive feedback om app’en fra kunderne,” siger Christina Ericsson, chef for digitalt salg, og tilføjer:

”Vi vil fortsat have skarpt fokus på udvikling af digitale tjenester, frem for alt de mobile, som et led i arbejdet med at forenkle rejsen for vores kunder.”

Ud over muligheden for at booke og købe flyrejser i tre trin indeholder app’en funktioner som check-in og sædevalg, hente aktuelle boardingkort, se status på bookede rejser, betale eller del-betale med EuroBonus-point, se EuroBonus-saldo, se rejseinspiration og se information om passagerrettigheder.

App’en er tilgængelig for alle EuroBonus-medlemmer, som tæller over tre millioner.