Foretrækker SAS-konkurs

”Det er jo konkurrenceforvridende at holde sådanne virksomheder i gang. Under alle omstændigheder skal der fjernes masser af kapacitet i hele flybranchen, og det er bedst, at de virksomheder, der er mindst effektive nedlægger mest kapacitet”, siger chefstrateg i First Securities, Petter Hermanrud, til avisen Dagens Næringsliv.

 

En gigant-emmision på godt fire milliarder danske kroner betyder, at aktionærerne med staterne Sverige, Danmark og Norge i spidsen må indskyde flere penge i det vingeskudte selskab end det lige nu er værd på de nordiske børser. I går var aktien ude i frit fald med værdinedgang på 20%.

Selv om staterne i dag er villige til at bidrage med milliarder for at SAS skal kunne bestå som et selvstændigt selskab, og rutenet og arbejdspladser kan bevares i Skandinavien, så er det slet ikke sikkert at de når målet.

 

Eksperter i flybranchen tror nemlig ikke, at SAS klarer sig alene trods milliardnedskæringer og tilførsel af milliarder. De spår enorme ændringer i en branche, som længe har været inde i en global krise, også før finanskrisen kom til, og der har længe været spekuleret i at SAS bliver solgt til for eksempel Lufthansa, som har overvejet et køb af hele selskabet.

 

Skrevet af Flemming Juul