Fortsat strid om Heathrow-slots

”Et af de vigtigste elementer i reguleringen af markedet er at sikre imod et monopol, hvor et selskab kan sætte prisen, som det vil. Kunderne, erhvervslivet og landet vil lide, hvis det sker,” skriver Sir Richard Branson i avisen Sunday Telegraph, skiver epn.dk.

 

Striden mellem selskaberne fik ny næring da Lufthansa satte bmi til salg og IAG som British Airways moderselskab meldte sig som køber under skarpe protester fra Virgin Atlantic, der også ville overtage bmi på grund af selskabets 10% af samtlige slottider i Heathrow. Slottiderne  skønnes at være 400 millioner pund værd.

 

Inden købet af bmi ejede British Airways 44% af slottiderne i den lufthavnen, så Virgin Atlantic gik til myndighederne for at sikre sig bmi og dets slottider.

 

For knap en måned siden godkendte EU British Airways overtagelse af bmi med en række klausuler – herunder frigivelse af 14 slottider til konkurrenterne.

 

Men det er ikke godt nok for Virgin Atlantic, der vil forsøge at ændre EUs afgørelse ved at inddrage domstolene, skriver Sir Richard Branson i sit indlæg.

Skrevet af Flemming Juul