Forum klar til feriemesse

Forum-feriemesse-københavn-800x504Ferie i Forum afvikles igen lørdag og søndag i den kommende weekend – fredag aften er der fest for de over 70 udstillere. Sidste år samlede feriemessen 7.400 besøgende.

Årets rejsemesse i Forum er åben lørdag og søndag fra kl. 10 til 17. Ferie i Forum har over 70 udstillere med fokus på udlandsrejser, kulturelle og aktive oplevelser. Desuden er der en række foredrag: livsstilsekspert Christine Feldthaus underholder om de skøre og skønne ferieformer, hun undersøgte i TV-programmerne ”So f…… special’, og tidligere Rusland-korrespondent Per Dalgaard fortæller om Rusland efter Sovjetunionens fald.

Blandt de andre muligheder er at få indblik i at lave japansk papirkunst som origami og kalligrafi. Der er desuden en café med asiatisk og amerikansk mad.

Blandt udstillerne på ”FerieForum” i år er Atlantis Rejser, Bravo Tours, C&C Travel, Færøerne, Icelandair, InterTravel, Kipling Travel, MSC Cruises, MyCruise.dk, Norsk Rejsebureau, Profil Rejser, Risskov Travel Partner, Spot on Travel, Svane Rejser, Top Tours og USA Rejser.

Mere på hjemmesiden: ferieiforum.dk