Fra SAS til Tivoli

Elisabeth Milton Hemmingsen.

Elisabeth Milton Hemmingsen.

Tivoli har ansat Elisabeth Milton Hemmingsen som ny kommerciel direktør med ansvar for selskabets kommercielle aktiviteter, herunder salg, service, marketing, restaurationer, spil og forretningsudvikling.

Det er første gang, at Tivoli ansætter en kommerciel direktør. Udvidelsen af direktionen indgår i strategien om at gøre Tivoli til en helårsforretning, oplyser Tivoli i en meddelelse.

Elisabeth Milton Hemmingsen forlod for nylig sin post som global salgsdirektør i SAS med base i København og Stockholm. Da hun for to år siden blev global salgsdirektør blev hun også chef for bemandingen af de udenlandske SAS-destinationer.

Hun har en række af ledende stillinger i SAS bag sig og var desuden fra 2002 til 2005 var projektkoordinator i Wonderful Copenhagen.

Elisabeth Milton Hemmingsen tiltræder sit nye job 1. januar 2015.