Fra Sky Team til Star Alliancen

Star Alliancen har rettet henvendelse til de amerikanske myndigheder for at få tilladelse til at optage det amerikanske flyselskab Continental Airlines i samarbejdet, skriver AFP ifølge borsen.dk.

Continental har tidligere været med i Sky Team, der blandt andre omfatter  luftfartsgiganterne Air France-KLM og Delta Air Lines.

Blandt medlemmerne i Star Alliancen er SAS og Lufthansa og blandt de amerikanske medlemmer tæller alliancen selskaber som United og USAirways.

Skrevet af Flemming Juul