Næste sommer får Frankrig tilbud om at kunne rejse ubegrænset i hele landet med regionaltog og busser for 49 euro om måneden. Muligheden er inspireret af naboernes ”Deutschlandticket.”
Der er ikke sat navn på den kommende franske billettype til blandt andet TER-regional- og intercity-tog samt formentlig også lokalbusser, metro, sporvogn og så videre, men prisen bliver 49 euro, cirka 365 kroner, om måneden for ubegrænset kørsel i en måned.
Det franske tiltag er inspireret af den tyske succes med den såkaldte Deutschlandticket, der også koster 49 euro om måneden
Den franske transportminister, Clément Beaune, siger ifølge Euronews: ”Den nye billettype bliver simpel, alle kan købe den og få ubegrænset adgang med intercity- og TER-tog. Formålet er at tilbyde, hvad vi kender fra andre lande, for eksempel Tyskland, og til at opmuntre kørsel med tog.”
I Tyskland er højhastighedstog mellem landsdelene ikke omfattet af den såkaldte Deutschlandticket; det fremgår ikke, om det samme vil være tilfældet i Frankrig, at den franske billet ikke kan benyttes til de franske TGV-tog. Men selv om de undtages, kan passagerne sagtens komme mellem landsdelene i Frankrig, bare med regionaltog i et langsommere tempo.
Via salget af Deutschlandticket steg antal passagerer i Tyskland op til 25 procent med regionale tog.
Store besparelser – forbud mod kortere indenrigsflyvninger
Det franske tilbud er naturligvis også henvendt til franske borgere, der også kan spare store omkostninger til togtransport ved at købe den kommende 49-eurobillet. Som eksempel, skriver Euronews, koster en intercity-togbillet købt på dagen mellem Paris og sydfranske Toulouse i dag 94 euro – altså cirka det halve af en hel måneds transport med 49-eurobilletten.
Den franske 49-eurobillet, hvis detaljer endnu ikke er helt på plads, skal blandt andet gøre transport i Frankrig nemmere. Det sker også efter Frankrig for at reducere CO2-udledningerne fra flytrafikken, har forbudt at flyve indenrigs i Frankrig, hvis rejsen til destinationen med tog kan klares på højest to og en halv time.
Det kræves, at de jernbaner, som skal træde i stedet for flyvninger, skal have jævnlige afgange, en vis hastighed og give mulighed for, at passagererne kan rejse videre, ligesom banen skal have tilstrækkelig med kapacitet til at kunne betjene en øget mængde rejsende.
Relaterede artikler:
Fransk turisme ser ny tendens fra danske rejsende