Fuld kaptajn skal i fængsel

Arkivfoto af et Sunwing-fly.

LUFTFART: Nytårsaften sidste år blev stangstiv kaptajn hentet af politiet i lufthavn – han har nu fået fængselsdom.

En meget beruset 37-årig slovakisk kaptajn, ansat af det canadiske flyselskab Sunwing Airlines, er netop idømt otte måneders fængsel i Canada, skriver flere medier. Den navngivne pilot havde alkoholpromille tre gange over det tilladte.

Kaptajnen blev hentet af politiet i canadiske Calgary 31. december, hvor han og andenpiloten skulle have fløjet Sunwing-flyet til Regina og Winnipeg og derfra til Cancun i Mexico.

I retten sagde flyets styrmand, at kaptajnen burde forlade flyet. På kaptajnens hotelværelse blev der fundet tømt vodka-flaske. Kaptajnen er siden blevet fyret af Sunwing.

Ifølge canadisk lovgivning må medlemmer af flybesætninger ikke drikke alkohol otte timer før en flyvning.