
Efter forlig med fagforeningen 3F har Hotel Imperial i København nu betalt 100.000 kr., skriver 3F ifølge epn.dk
Lizette Gerlach havde været syv år på Hotel Imperial, og var souschef i køkkenet, da hun blev fyret i maj i år, dagen efter at hun stillede op som tillidsrepræsentant.
Derfor vidste ledelsen af hotellet, at valget var i gang, og derfor havde hun en tillidsrepræsentants rettigheder, understregede 3F i sagen, der har kostet hotellet 100.000 kr. for ”organisationsfjendtlig handling.”
Direktør for Hotel Imperial, Malene Friis har ingen kommentarer. Det lykkedes onsdag ikke for Take Off at få kommentar fra Arp-Hansen Hotel Group.

STANDBY.DK Nyt om rejser

