Fyringer hos United Airlines

SAS partner i Star Alliance, United Airlines, skærer dybere end oprindeligt planlagt og fyrer endnu 1000 ansatte udover de 7000, som allerede har fået en fyreseddel. Planen er at sætte 100 fly på jorden, eller 20 procent af hele flåden. Det skriver nyhedsbrevet Take Off.

 

I spareplanerne indgår også, at 1.500 ansatte i administration og servicekontorer skal forlade flyselskabet.

 

Den manglende produktivitet skyldes afmatningen og færre passagerer generelt. Ifølge Chicago Tribune er det ældre fly, som udrangeres, også af miljøhensyn. De faldende brændstofpriser, som i går kom under 50 dollar, er ikke i sig selv nok til at få trafikken i gang igen.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen