Gardermoen vil være størst

Flere interkontinentale ruter og SAS genåbning af ruten fra Oslo til New York har ifølge avisen Dagens Næringsliv styrket den norske optimisme, der også bestyrkes af Qatar Airways åbning den 1. oktober af fem ugentlige flyvninger til Doha, skriver epn.dk.

 

Også passagertallene for årets to første måneder understreger de optimistiske toner. Her var der 2.824.226 passagerer i lufthavnen, mens der i København var 3.024.701 – altså kun godt 200.000 flere. Væksten i Gardermoen de to måneder var 8,7% og 7% i Københavns Lufthavn.

 

Adm. direktør i Oslo Gardermoen, Nic. Nilsen siger til Dagens Næringsliv, at han om få år ser Gardermoen som Nordens største lufthavn.

Skrevet af Flemming Juul