Gigantfusion kan give priskrig

Direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier, forventer, at det kan medføre priskrig på ferierejser, fordi de tre onlinerejsegiganter med en samlet omsætning på 26 milliarder kroner, formentlig vil være i stand til at presse priserne hos leverandørerne helt i bund, skriver dagbladet Børsen.

 

Den nyskabte online gigant melder helt klart, at man går målrettet efter at tage markedsandele fra de etablerede rejsearrangører gennem lavere priser.

 

Med sin enorme størrelse vil man have en uset stærk forhandlingskraft overfor flyselskaber, hoteller og biludlejere, mener Lars Thykier, som venter udspil med uhørt lave priser.

 

Sidste år havde Travellink 170.000 danske kunder.

 

Danske rejsearrangører regner ifølge bt.dk  ikke med at mærke noget til konkurrencen. Det siger Peder Hornshøj, formand for RiD og chef for Bravo Tours. Han understreger, at halvdelen af charterkunderne allerede køber deres rejser over internettet og at de etablerede rejsearrangører har godt fat i charterkunderne, og det regner man med kan fortsætte.

Skrevet af Flemming Juul