Glad for kamp mod online rejsebureauer

Dorte Krak.

Dorte Krak.

HOTELLER: ”Vi skal finde en måde, så både hotellerne og online-rejsebureauerne kan leve,” siger den adm. direktør for Københavns største hotelkæde, Arp-Hansen, efter Horestas melding om kamp mod online-rejsebureauer som Hotels.com og Booking.com

Hotelbranchens arbejdsgiverforening, Horesta, arbejder sammen med den europæiske hotelforening, HOTREC, om at få begrænset online-rejsebureauernes, OTA’ernes, konkurrencebegrænsende klausuler. Det skrev standby.dk om i går. OTA’erne kræver op mod 30 pct. af prisen for et hotelværelse.

I en kommentar til sagen siger den adm. direktør for Københavns største hotelkæde, Arp-Hansen, Dorte Krak, til standby.dk:

”Det er rigtig godt, at Horesta og HOTREC tager kampen op. OTA’erne er kommet for at blive, men vi må finde en måde, så vi begge kan leve. De enkelte hoteller har ingen chance mod online-rejsebureauerne som er nogle mastodonter.”