Godt resultat for Air Greenland

Overskuddet efter skat er 51,3 millioner kroner, og det betegner bestyrelsen som tilfredsstillende. Det gode resultat skyldes ikke mindst et højt aktivitetsniveau i charterafdelingen som følge af understøttelse af nye og voksende forretningsområder inden for især olie- og mineralefterforskning. Charterafdelingen satte rekord i flyvetimer for både DASH-7 og de små helikoptere af typen AS 350, hvor udnyttelsen var 96%.

 

Også omsætningen er øget i forhold til sidste år, og aktivitetsstigningen er sket med samme antal medarbejdere. Air Greenland har dermed vist sig i stand til at tilpasse forretningen og effektivt udnytte de muligheder, der opstår med et øget internationalt fokus på Grønlands ressourcer.

 

”Koncernens medarbejdere har løbet ekstra stærkt for at yde et godt produkt til vore kunder”, siger bestyrelsesformand Jens Wittrup Willumsen.

Skrevet af Flemming Juul