Grøftens restauratør fylder 70 år

Poul Eriksen. Foto: Ted Fahn.

Poul Eriksen. Foto: Ted Fahn.

Poul Eriksen blev for 40 år siden ansat til at åbne og bestyre A Hereford Beefstouw i Tivolis bygning ved hovedindgangen. Efter 17 år tilbød Niels-Jørgen Kaiser ham i 1992 at overtage restaurant Italia i Tivoli, og da Grøften fire år senere blev ledig blev han tilbudt også at overtage den.

Grøften har i over 100 år været et populært sted i Tivoli, og er de seneste 20 år udviklet til den måske største a la carte restaurant i Danmark, målt på omsætning.

Poul Eriksen har formået at værne om Grøftens mange traditioner, som gæster i både tre og fire generationer har ’indført’, og samtidig forny både køkkener og indretning.

Poul Eriksens er uddannet kok og tjener fra hotellerne Imperial og d’Angleterre. Han var ansat på Hotel Plaza da det blev åbnet og da Søren Gericke blev køkkenchef. Han har været inspektør en vintersæson på det eksklusive La Quinta Hotel i Palm Springs, Californien. Han har merconomuddannelser i marketing og regnskabsvæsen fra Købmandsskolen.

Der er reception i Grøften mandag den 27. april kl. 15.00–18.00