Højrentelån til SAS

Mens private normalt kan låne til mellem 7,7 og 8,4% på en privat kassekredit i de store danske banker, må SAS af med hele 13,5% for at sikre sig en milliard kroner i to år mod usikrede obligationer, skriver business.dk.

Trods den høje rente har SAS valgt at hjemtage lånet med den begrundelse, at man ønsker at forsikre sig imod en eventuel ny uro på finansmarkederne, fortæller investor relationschef Sture Stølen til den norske avis Dagens Næringsliv.

Skrevet af Flemming Juul