Hård konkurrence for hotellerne

Fremgangen skyldtes først og fremmest flere udenlandske gæster med en vækst på 10%, mens antallet af danske gæster steg med 6,8%, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

 

Det var især svenskerne, nordmændene og englænderne, som sikrede fremgang. Blandt andet fordi udviklingen i valutakurserne gjorde det mere attraktivt for dem at besøge Danmark. Geografisk var fremgangen størst i hovedstadsområdet  med 12,2%, mens provinsen gik frem med 4,7%.

 

Jens Zimmer Christensen, formand for Horesta ærgrer sig over, at den betydelige vækst de senere år ikke har sat sig spor i hotellernes økonomi. Siden 2009 er der opført mange nye hotelværelser – især i hovedstaden – og det har sammen med den økonomiske krise ført til en hård kamp om kunderne.

 

”Trods fremgangen er priserne i København korrigeret for inflation faldet 15-20% fra 2008 til 2011, og det kan selvfølgelig mærkes på bundlinjen”.

 

Han advarer imod, at regeringen fortsætter med at belaste erhvervet med yderligere afgifter i 2012. I forvejen er hotellerne blevet belastet af fedtafgiften, og der er varslet afgiftsstigninger på sukker, chokolade, alkohol og energi.

Skrevet af Flemming Juul