Hirtshals-færge solgt til USA

”Nu vil vi koncentrere os om den operative drift og rendyrke vore koncepter; kvalitetscruise på de lange ruter og effektiv transport på de korte”, siger konsernchef Trond Kleivdal fra Color Line.

 

’Prinsesse Ragnhild’ var i fra slutningen af 2007 sat ind på strækningen Oslo-Hirtshals, indtil rederiet – overraskende for mange – valgte at nedlægge ruten op til sommersæsonen i år. Salgsprisen er 23 millioner euro og køberen er det amerikanske rederi Celebration Cruise Holdings.

 

Siden februar 2007 har Color Line solgt fem bil- og passagerfærger og en hurtigfærge for tilsammen knap 1,4 milliarder norske kroner.

Skrevet af Flemming Juul