Horesta støtter idé om turistminister

”Det er et interessant forslag, som vi meget gerne vil diskutere. For os er det afgørende, at turismens vækstpotentiale bliver udnyttet gennem konkurrencedygtige rammevilkår. Det er muligt, at et turistministerium er den rigtige måde at sikre fokus på. Men det afhænger helt af, hvilken rolle et sådan ministerium får at spille”, siger Jens Zimmer Christensen.

 

Pia Kjærsgaard siger til Børsen, at turisterhvervet er et af de bedste bud på, hvordan vækst og beskæftigelse kan komme op i et højere gear. Derfor vil Dansk Folkeparti have analyseret, om man kan slække yderligere på momsreglerne, så det kan hjælpe turisterhvervet. Samtidig lægger Pia Kjærsgaard op til oprettelsen af et særligt ministerium for erhvervet.

Skrevet af Flemming Juul