Horesta støtter skatteudspil

Horesta opfordrer dog regeringen til en reform, som på kort sigt sikrer vækst i dansk økonomi. Det vil sige en reform, der indregner de dynamiske effekter og dermed ikke er fuldt finansieret fra start.

Kommissionen vil finansiere skattelettelser med højere energiafgifter og bortfald af erhvervslivets godtgørelse for energiafgifter. Turisterhvervet er kun i begrænset omfang begunstiget af refusion af energiafgifter og vil derfor blive ligestillet med det øvrige erhvervsliv.

”Det er afgørende, at kommissionen vil rydde op i junglen af refusioner og lave et mere retfærdigt system. Vi accepterer, at højere energiafgifter er en væsentlig del af finansieringen, når personskatten skal lettes. Men det er vigtigt, at benytte anledningen til at ligestille turisterhvervet med den tunge industri”, siger adm. direktør i Horesta, Lone Njor Hulth.

Kroer og hoteller betaler 7-8 gange mere pr. forbrugt kilowatttime end industrivirksomheder. Det skyldes, at de mest energitunge virksomheder får refunderet en stor del af deres energiafgifter, mens det ikke er muligt for overnatningsvirksomheder og forlystelsesparker.

Skrevet af Flemming Juul