Horesta støtter 2025-plan

Katia K. Østergaard.

Hotel- og restauranterhvervet sætter vækstrekorder i disse år, men allerede nu er væksten truet af mangel på arbejdskraft. Derfor støtter Horesta, at regeringens 2025-plan, der offentliggøres i dag, tirsdag, har fokus på at øge arbejdsudbuddet.

”Vores medlemmer må allerede i dag sige nej tak til bookinger, fordi de ikke har hænder nok til rådighed. Der er stor risiko for, at situationen bliver forværret, når antallet af danskere i den arbejdsdygtige alder falder. Derfor er der akut brug for initiativer, der kan gøre det mere attraktivt at tage et job,” siger Katia K. Østergaard, adm. direktør i Horesta.

Hotel-, restauranterhvervet beskæftiger 114.000, hvilket er 25% flere end i 2008. Det er jobs over hele landet og for personer med både lange, mellemlange og korte uddannelser.

”Vi har både brug for akademikeren, den faglærte og den ufaglærte. Men det er en særlig udfordring at tiltrække arbejdskraft, som har en meget lille økonomisk gevinst af at tage et job. Det skal der gøres noget ved, og derfor har vi foreslået en lempelse af bundskatten,” siger Katia K. Østergaard.

På globalt plan boomer rejselysten. Lave flypriser og større købekraft har øget antallet af turister med over 30% siden 2008, og forventningen er, at væksten vil fortsætte.

”En række traditionelle erhverv spiller ikke den samme rolle for dansk økonomi, som hidtil. Derfor er det afgørende, at dansk økonomi får sin del i den globale vækst, vi ser i oplevelsesøkonomien. Men uden tilstrækkelig arbejdskraft er det ikke muligt,” siger Katia K. Østergaard.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.