Hotelbranchen kårer sine bedste elever

For første gang har der også været DM for receptionistelever. Her endte guldet hos Yasmin Cecilie Byriel fra Kurhotel Skodsborg, der her ses med hotellets direktør, Maj Kappenberger.

For første gang har der også været DM for receptionistelever. Her endte guldet hos Yasmin Cecilie Byriel fra Kurhotel Skodsborg, der her ses med hotellets direktør, Maj Kappenberger.

Elever blandt kokke og tjenere og – for første gang – receptionistelever kæmpede mandag om at blive Danmarks bedste i deres fag. Horesta og 3F stod bag konkurrencerne under Copenhagen Food Fair i Bella Center, der slutter i dag.

Vinderne af DM for kokkeelever blev Jacob Birkeland Jensen (Restaurant Frederikshøj) og Mette Obling Jensen (Aagaard Kro).

Hos tjenereleverne gik guldmedaljerne til Emma Kathrine Hansen (Nordisk Spisehus) og Michelle T. Andersen fra Restaurant Overmiddel.

Ud over DM for kokke- og tjenerelever, blev der også afviklet danmarksmesterskaber for cater-elever. Her løb studerende fra Food College Aalborg med guldet: Sandi Larsen (Nordsømusseet – Ocean Cafe) og Linette Henriksen (Mou Hotel).

Og for første gang var der også DM for receptionistelever. Her endte guldet hos Yasmin Cecilie Byriel fra Kurhotel Skodsborg.