HOTELLER: Larsen Hotel og Kroferie har købt samarbejdsforum omkring kendt dansk turismeprodukt, der nu skal gøres endnu større.
Den 3.500 km lange Marguerite-ruten gennem Danmark har netop fået ny ejer af hjemmesiden margueritehoteller.dk. Den er overtaget af Larsen Hotel og Kroferie, oplyste adm. direktør Lene Veino, til standby.dk under weekendens Ferie for Alle i Herning uden at ville sige prisen for overtagelsen.
Margueritehoteller.dk omfatter i dag ni hoteller og kroer tæt på Marguerite-ruten – kravet er, at hoteller og kroer skal ligge blot 5-10 km. fra ruten.
Selve Marguerite-ruten drives af Naturstyrelsen, men nu skal flere hoteller og kroer tilknyttes via margueritehoteller.dk, sagde Lene Veino.
Larsen Hotel og Kroferie omfatter 125 medlemmer i Danmark, hertil kommer 15 i Nordtyskland og Sydsverige.