Hoteller går til kamp mod Google

Kent Nyström.

Kent Nyström.

”Når turister googler efter et hotel, skal hotellets hjemmeside altid lande øverst på søgesiden”, så klart udtrykker den europæiske hotelorganisation, HOTREC, sig i forbindelse med en EU-retssag om emnet.

I dag sælger Google annonceplads oven over det generiske søgeresultat og leder dermed trafik væk fra hotellernes websites og ind på andre kommercielle sider, hvortil hotellerne skal betale for bookingerne. Det skævvrider konkurrencen, mener HOTREC.

Google har forsøgt at imødekomme EU-kommissionens bekymringer på området. Men den svenske formand for HOTREC, Kent Nyström, mener ikke, at Googles indrømmelser er gode nok.

”Der er klart behov for en strammere regulering”, siger han.

Horesta er som den eneste danske organisation medlem af HOTREC.