Hun bedrog Gate Gourmet, nu er hun kirketjener

Amanda Jacobsen.

Amanda Jacobsen.

KURSSKIFTE: Amanda Jacobsen levede et luksusliv, imens hun lænsede cateringfirmaet for 130 mio. kr. – Nu er hun løsladt, 48 år, og kirketjener.

I fængslet fandt hun Gud, og nu har hun udstået sin straf og har fået job som kirketjener hos præst Kathrine Lilleør – ifølge BT.

Luksuslivet med Lamborghini og strandvejsvilla smuldrede for direktør i Gate Gourmet, Amanda Jakobsen, da hun blev idømt fire og et halvt års fængsel for at have lænset firmaet for 130 mio. kr.

Den sag husker de fleste i rejsebranchen. Nu er tiden en anden. Under en åndelig rejse har hun fundet Gud, har udstået sin straf og har fået job hos Kathrine Lilleør i Sankt Pouls kirke i København.

”Jobbet som kirketjener blev en chance for en ny begyndelse,” siger hun til BT. ”Jeg vil have en stille og rolig tilværelse, passe mit job og gå hjem og passe børn. De har en betalt en høj pris for deres mors fejltagelser,” fortsætter hun.