Hurtigere brug af bonuspoint

De kunder, der rejser meget og tjener mange bonuspoint, er begyndt at bruge dem tidligere end før. Det gælder både til flyselskaber, hoteller og restauranter, skriver epn.dk.

 

USA Today mener, at årsagen skal søges i kundernes frygt for, at selskaberne på grund af krisen skal øge kravene til antallet af bonuspoint for ydelserne.

 

Det er ikke mindst forretningsrejsende, som tjener mange point, der er begyndt at bruge dem på opgradering, hotelovernatning til familien og shopping. Opgraderng til business class på lange flyvninger er blandt topscoringerne fordi, flere virksomheder har ændret rejsepolitik, mener talsmand for United Airlines Robin Urbanski.

 

Hos hotelkæden Best Western har man konstateret en vækst på 30% i brugen af point fra kædens bonusprogram.

 

Skrevet af Flemming Juul