Hurtigruten garanterer Nordlys

nordlysDet norske kystrederi lover sine rejsende, at de får Nordlys at se på turen. Hvis ikke, får de et gratis krydstogt i erstatning.

Tilbuddet kommer som led i en kampagne for, at Hurtigruten er den bedst tænkelige måde, at få Nordlyset at se. Til at starte med tilbydes garantien blot til de britiske gæster, men vil blive bredt ud, hvis det bliver en succes.

Garantien gælder alle, der booker et 11 dages krydstogt inden 30. november til togter mellem 1. oktober og 31. marts. Kaptajnen fortæller, når der er Nordlys at se.

På sine lange togter langs den norske kyst befinder Hurtigrutens skibe sig syv nætter i det område, hvor sandsynligheden for Nordlys er optimal.